En øm og barsk roman.

Gry er 42 år, har gang i karrieren og lever udadtil et tjekket liv. Men bag facaden kæmper hun. Hun er lige flyttet ind i en ny lejlighed – for 18. gang. For når noget begynder at føles som et hjem, melder katastrofetankerne sig, og så må hun videre.Hendes mor sidder i en lejlighed med fugleklatter på gulvene og snakker med undulaten Pipser. En dag falder hun, og da Gry ser flængen i hendes hoved og de blå mærker på armene, kommer det hele tilbage. Alt det, som er for svært at dele med nogen. Alt det, som ingen i familien taler om, og som ingen andre kender til.   

PYNTESMIL

Bogen pressede sig på. Min mor døde i 2019, under voldsomme omstændigheder, og jeg sad og skrev i pårørenderummet, mens hun lå på intensiv afdeling, fordi jeg bedre kunne rumme, hvad der skete, når jeg fik sat ord på og også beskrev et mor-datterforhold. Desuden ville jeg gerne skrive om det at have ret til sin egen historie. Da jeg udgav min autofiktive roman GRUNDVOLD fortalte jeg på mange måder min historie, men det blev meget kompliceret og kostede mig også meget. I PYNTESMIL kæmper Gry med, om hun skal sige højt, hvad der skete i hendes barndom. Jeg ville også gerne have en hovedperson, som - som mig - havde et job som leder og en succesfuld karriere, men som kæmpede i sit privatliv. Selvom PYNTESMIL er fiktiv, trak jeg meget på emner, der var akutte i mit liv. Det har givet bogen nerve.

⭐⭐⭐⭐ Kristeligt Dagblad
"... en fin og indsigtsfuld roman ... enkel og elegant udført ... Sproget i romanen er glasklart.”

Saxo.com:

❤️❤️❤️❤️❤️ " ... fortællingen, den indeholder, er så uendelig stor og ikke mindst vigtig. Karaktererne er nuancerede, og fortællingen er skrevet med en detaljegrad på meget højt niveau." - Et bogunivers

"... gribende fortælling ... forstemmende realistisk og sproget flydende og let tilgængeligt.” - Lektørudtalelsen

“Stærk og gribende socialrealisme.” - Bogvægten.dk